Nordic Ayurveda Abhyanga Behandler Uddannelse

NAYA Nivå - start vinter 2024

NAYA Himmelbjerget - start forår 2025

Bliv eksamineret Nordic Ayurveda Abhyanga Behandler.

Du lærer at udføre den holistiske Ayurveda-signaturbehandling og bliver klar til at starte din egen praksis eller tilføje behandlingen til din nuværende. Denne behandleruddannelse bygger bro mellem øst og vest og tilbyder en unik, verdensomspændende niche for dig, der ønsker at arbejde professionelt og praktisk med Ayurveda – verdens ældste sundhedssystem. Behandlingen har til formål at balancere tridosha, virker udrensende og har fokus på det parasympatiske nervesystem, hvor selvhealing kan foregå.

Du lærer at passe på dig selv og din energi som behandler samt at bruge kroppen ergonomisk og dynamisk. Derudover får du grundlæggende viden om Ayurveda og anatomi/fysiologi.

Din primære underviser og skaber af Nordic Abhyanga-behandlingen er Mette Korsholm, ByKorsholm

Nordic Ayurveda Abhyanga Behandler Uddannelsen er for dig, der:

Ønsker at tage en grundig og anerkendt grunduddannelse, der lærer dig teknisk og praktisk forståelse samt færdigheder indenfor et ældgammelt behandlingssystem. 

Ønsker at starte din egen klinik (ingen tidligere erfaring nødvendig) eller tilføje nye færdigheder til din nuværende klinik, faciliteret i trygge og professionelle rammer 

Ønsker at lære om og behandle med et holistisk fokus, hvor forbindelsen mellem krop, sind og bevidsthed anerkendes 

Ønsker at arbejde professionelt med Ayurveda – verdens ældste sundhedssystem – og få redskaber til både din egen og dine klienters healing og hverdagspraksis 

Ønsker at tage din egen sundhed og personlige balance til næste niveau, både professionelt og privat, med fokus på at bevare energien

Uddannelsens indhold

Uddannelsen er et intenst forløb, der varer ca. et halvt år og er en kombination af online moduler og undervisning, LIVE trænings- og undervisningsdage i NAYA (Nordic Ayurveda Awareness), Nivå, træning af behandlinger hjemme i mellem vores dage sammen samt et personaliseret, Ayurvedisk forløb med en konsulent og supervision med Mette.

Du lærer anatomi og fysiologi i det omfang det er relevant for denne type behandling, kombineret med læren om energisystemet, marmapunkter samt en forståelse for de psykologiske aspekter tilstede under en behandling.

Den behandlingsform, du lærer at praktisere, hedder Abhyanga (klassisk Ayurvedisk/Indisk massage med varm urteolie), Dertil er knyttet mere klassiske massage greb fra den nordiske kultur samt læren om aromaterapi og æstetik.

Abhyangaen er en beroligende, yinbaseret flowmassage der laves med en særlig ayurvedisk urteolie udviklet til at balancere alle tre doshaer. Olien er udviklet af Mette Korsholm.

Du bliver introduceret til alternative greb og teknikker, der giver mulighed for at du kan udvide dit repetoire, som du intuitivt mærker rigtigt og finde dit eget flow og dermed gøre din behandling unik og personlig.

Uddannelsen gør dig klar til at drive din egen forretning og få dit personlige budskab med.
Denne Nordiske Abhyanga Behandling er udviklet af Mette Korsholm fra By Korsholm, og den vandt i 2022 prisen som “Årets skønhedsbehandling”*.

* Behandlingen, der vandt, var inklusiv afsluttende Shirodhara, som ikke undervises i på denne grunduddannelse, men i stedet på en overbygning, som kan tages efterfølgende.

Uddannelsens forløb & datoer

Velkomstwebinar | 28. oktober (kan ses efterfølgende)

Modul 1 “Anatomi og fysiologi“. – Online undervisning med opfølgning på live dag 1.
– Live dage i NAYA Nivå | 8. november kl. 10-18 samt , 9. + 10. november kl. 10-17

Modul 2 “Ayurveda signatur behandling”
– Webinar | Dato kommer

– Live dage i NAYA Nivå | 13. + 14. december 2024 kl. 10-17

Modul 3 “Psykologi og bevidsthed”
– Webinar | Dato kommer

– Live dage i NAYA Nivå | Den 10., 11. + 12. januar 2025 kl. 10-17

Modul 4 “Klinik og eksamen”
– Webinar | Dato kommer

– Live dage + eksaminering i NAYA Nivå | 28. februar + 1. marts kl. 10-17

Det Ayurvediske sundhedshus NAYA er beliggende i naturskønne omgivelser i Nivå, med både Kokkedal og Nivå station ca. 2 kilometer væk.

Webinarerne sker over zoom og ligger på hverdags aftener.

Kontakt os ved spørgsmål til fx. overnatnings muligheder, transport og lignende.

Tilmeld dig og start med det samme

Tilmeld dig og start med det samme

Der er kun 12 pladser på denne eksklusive uddannelse

Når du bliver indskrevet på uddannelsen, er det vores Ayurvediske online grundforløb inkluderet i prisen. Det vil sige, du kan starte dette forløb, når det passer dig.
Velkomstseminaret optages, så du kan sagtens se det på en senere dato end på selve opstartsdatoen. De vigtigste datoer at notere er livedagene, da alt online optages og kan genses.

Det forudsættes, at du har gennemgået hele det online grundforløb i Ayurveda, inden du kan blive certificeret Nordic Ayurveda Abhyanga Behandler. Vi anbefaler gennemførelse inden uddannelse start, da dette vil give dig en øget dybde i forløbet. Dette er ikke et krav.

OBS: Har du problemer med at betale med kreditkort pga. bankens restriktion på beløbsstørrelse, kan du overføre kursusgebyret til bankkonto og skrive os en mail efterfølgende. Der er også miulighed for betaling i rater.

Kontonummer 9682 0001102923. Skriv i ref.: Beh.udd. samt navn

Din investering inkluderer:

Al undervisning og undervisningsmateriale

Fagligt kompetente og meget erfarne undervisere
 
10 dage i NAYA Nivå med lækker, vegetarisk frokost og snacks
 
Personaliseret Ayurvedisk forløb på 3 konsultationer
 
1:1 session med Mette Korsholm op til eksamen
 
Eksaminering og certifikat
Grundforløb om Ayurveda online
 
Goodiebag og rabatter på produkter til din træning/klinik
 
Forvent ekstraudgift til briks og tilbehør, når du skal træne behandlingen
 
Livedagene er obligatoriske og misser man disse, kompenseres de med ekstraundervisning mod et tillæg. Dette gælder også certificeringen

26.995,00 kr.
Normal pris

By Korsholm

Ayurvediske Olier

Den ayurvediske urteolie Balance No. 1, der bruges på uddannelsen, er udviklet af By Korsholm i samarbejde med en traditionel, ayurvedisk, velrenommeret indisk læge. Olien er et vigtigt element i signaturbehandlingen for at opnå optimal effekt og udbytte.

By Korsholm er grundlagt og ejet af Mette Korsholm, som har mere end 20 års professionel erfaring indenfor sundheds- og velværebehandlinger. Hun er uddannet og certificeret som massør, biopat, ergoterapeut og livsstilscoach.

Mette Korsholm har i flere år rejst til Indien for at modtage årlige ayurvediske behandlinger. Ayurveda er en mere end 3000 år gammel filosofi (ayur = liv, veda = videnskab).

Efter at have oplevet effektiviteten af de ayurvediske olier voksede hendes interesse, og gennem flere år udviklede det sig til hendes egen linje af ayurvediske kropsolier.

Olierne er tilpasset den nordiske livsstil med hensyn til duft og koncentration, uden at gå på kompromis med kvalitet og effekt.

Produkterne er 100% naturlige og består hver især af en unik blanding af urter og dufte, der støtter kroppens egen heling.

Nordic Ayurveda Abhyanga Behandler Uddannelsen er skabt af Mette Korsholm i samarbejde med NAYA academy

Mette Korsholm

Nordisk Ayurveda behandler instruktør og stifter af By Korsholm

Mette Korsholm er en af de største kapaciteter indenfor Ayurveda herhjemme og har sit eget nordisk Ayurvediske brand By Korsholm.

Mette har med 20 års professionelt virke som massør, ergoterapeut, life coach og biopat kombineret med hendes hjertesag Ayurveda’en, en hel unik baggrund og ekspertise.
Mette har samtidig stået i mesterlære i Indien hos dygtige og velrenomerede Ayurvediske læger og terapeuter.

By Korsholm kropsolierne, er DNA` en i hendes produkt serie og har en hel unik sammensætning af urter og dufte som understøtter kroppens egen heling og balance. Mette har desuden erfaring, som, behandler og underviser indenfor spa, klinik og skræddersyede velvære koncepter. Udover webshoppen, bykorsholm.dk er der forhandlere spredt over hele landet. Mette er hovedunderviser på uddannelsen, hvor hun vil dele hendes viden og helt særlige tilgang til nordisk Ayurveda med dig og facilitere dig trygt igennem livedagene.

Kristine Swalethorp

Medstifter og administerende direktør af NAYA og underviser

Kristine Swalethorp er founder af NAYA og har de seneste 12 år praktiseret de ayurvediske principper personligt. Hun er i dag under uddannelse til Ayurvedisk Praktitioner på California College of Ayurveda og ydermere certificeret ayurvedisk livsstils underviser ved Chopra Center University i Californien.

Kristine har en baggrund indenfor jura og økonomi.

Efter at have set og oplevet, hvordan man i USA benytter integreret medicin, er hendes mission at få skabt endnu større bevidsthed samt støtte andre i de Ayurvediske principper, så vi sammen kan blive bedre til at forebygge sygdom i Danmark og opnå det bedste, længste og lykkeligste liv muligt. Af samme grund er Kristine i dag i gang med at tage den 6-årige uddannelse til Ayurvedisk Practitioner ved California College of Ayurveda.

By Korsholm - Old knowledge in new bottles Sustainable products of the highest quality Ayurvedic oils adapted to the Nordic way of living Ayurveda is an over 5000-year-old science and philosophy 100% clean and natural products

Dette websted bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse på vores hjemmeside.